Nyhedsbrev juli 2013

Husk alle ordensreglerne – og særligt:
Støjende maskiner er tilladt: hverdage kl. 9.00-kl. 18.00. Søndage og helligdage kl. 10.00 til 12.00.
Overordnet gælder: tag hensyn til naboer, og i særlig grad når vejret indbyder til udendørsophold.

Fældning af store træer
HedeDanmark tilbyder beskæring, fældning og bortskaffelse af fældede træer til en
fordelagtig pris og med udstyr udviklet specielt til arbejde i sommerhusområder.
Priserne er i størrelsesorden 300–800 kr. pr træ og er betinget af et vist minimum af
deltagere; HedeDanmark forbeholder sig retten til træet.
Det bliver de enkelte, interesserede, grundejere/parceller, som deltager, og som hver for sig betaler. Bestyrelserne i ”Vingolf” og ”Gadeland” vil indsamle henvendelser fra interesserede medlemmer og sende en samlet liste til HedeDanmark.
Under forudsætning af et rimeligt antal interesserede vil hver parcel, som vil deltage, få et
kort møde på grunden med en repræsentant fra HedeDanmark, hvor man kan få rådgivning, og hvor det aftales, hvilke træer der skal fældes, samt prisen.
HedeDanmark vil i givet fald udføre arbejdet i den kommende efterårs- og vintersæson, og
generne vil derfor blive minimale.
Ifølge HedeDanmark er det ikke ualmindeligt, at udgifterne deles mellem flere parceller.
Flere end én kan jo få glæde af at generende træer fjernes eller beskæres. Vi opfordrer til at man tager en snak med naboer, hvis træer generer for at se, om man kunne opnå en fælles forståelse. Der er nu en god mulighed for at få fjernet generende træer – og mere sol hos både dig og din nabo.
Tilmelding til bestyrelsen – inden udgangen af juli.

Bølgebrydere
Den endelige ordlyd for tilføjelsen til ”Trappelauget”s vedtægter er endnu ikke formuleret.
Der indkaldes derfor ikke til ekstraordinær generalforsamling.

Veje og trafik
Afspærring ved Mimersvej og etablering af bump samt renovering af skiltning vil blive
gennemført snarest muligt. Der er modtaget tilbud på levering af skilte og bump (45.000 kr), og politiet anmodes om at godkende de valgte foranstaltninger.

Nøgle til strandtrappen
Henvendelse til C. Haaning, Vingolfvej 1,tlf.: 4040 2485. Email.: c.haaning@balbonet.dk