I disse dage sender firmaet Kamstrup breve ud til os alle, da vores elektricitetsselskab, Radius, har besluttet at udskifte alle el-målere til nye, fjernaflæste målere. I brevet skriver de bl.a.: Du kan forvente, at udskiftningen tager en halv times tid. Det koster dig ikke noget,
og det er normalt ikke nødvendigt at afbryde strømmen under arbejdet.
Det er vigtigt, at der er nogen hjemme, når vi kommer
Vi skal have adgang til elmåleren for at kunne skifte den. Derfor er det vigtigt, at du
eller en anden er hjemme, så vi kan blive låst ind.
Behøver ikke være hjemme, hvis du har udendørs måler
Hvis elmåleren ikke er låst inde, behøver du ikke at være hjemme, men så er det vigtigt, at du giver os besked på telefon 89 93 18 19.
I brevet oplyser firmaet et tidsinterval, hvor de forventer at komme. Hvis tidspunktet passer dårligt, kan du selv booke en ny tid via deres hjemmeside: https://www.kamstrup.com/da-dk/radius eller ringe til dem mandag til torsdag fra kl. 7.30-18.00 og fredag fra kl. 7.30-15.30 på telefon 89 93 18 19. Du kan også sende en sms til 89 09 999, så ringer de tilbage til dig.