Bodil har ødelagt trappen

Foto: Tine Kortenbach

Vinterens storme har været hård ved vores trappe. Foto: Tine Kortenbach

Stormene i vinter har været særdeles hård ved vores trappe. Hele den nederste del er revet væk, da vandet har gjort et pænt indhug i den nederste del af skrænten og har flyttet en del store sten.
Det konstaterede Trappelauget ved sit møde den 8.marts, hvor skaderne blev besigtiget. Formanden vurderede, at det vil koste i størrelsesordenen 65.000 kr at reparere skræntfoden. Dertil kommer almindelig vedligehold på 10.000 kr. Vi har pengene i trappelaugets kasse, og vi bevilgede reparationen. Men det vil gøre et stort indhug i formuen, som i følge det foreløbige regnskab vil ende nede på 71.000 kr.
Projektet med at lave bølgebrydere på hver sin side af trappen er endnu ikke gået i gang. Der er så mange forhindringer, at meget tyder på, at det nok aldrig bliver realiseret.

Møde i Trappelauget, som bevilger penge til reparation af trappen. Foto: Tine Kortenbach

Møde i Trappelauget, som bevilger penge til reparation af trappen. Foto: Tine Kortenbach